Oskar Løwenstein Carstensen blev distraheret af bilens infotainmentsystem og fik sig en ordentlig forskrækkelse. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvor smarte skærmene behøver at være. Foto: Mads Kleis
Infotainmentsystemer har de sidste mange år vundet frem i danskernes biler. De tilbyder et væld af muligheder, men stiller store krav til bilistens opmærksomhed. Det kan føre til farlige situationer. For Oskar Løwenstein Carstensen endte det nær fatalt.
Af Dennis Reenberg og Mads Kleis
Det norske efterårslandskab suser forbi langs de snoede veje. To kammerater er på vej på ferie sammen i en Volkswagen Arteon. Bag rattet sidder Oskar Løwenstein Carstensen. Han har kørt de sidste tre timer, efter at vennen måtte overgive roret, før han overgav sig til trætheden.
Kammeraten sidder nu og bobler på passagersædet, mens Oskar Løwenstein fører dem videre nordpå. Kedsomheden melder sin ankomst, og selvom podcasten fra bilens højtalere holder ham med selskab, er det ikke nok til at stimulere hans rastløse sind.
Så han giver sig til at udforske bilens indbyggede skærm. Skifter lydopsætningen. Indstiller affjedringen. Ændrer interiørets lys. Et væld af muligheder ligger for enden af fingerspidserne, og Oskar går grundigt til værks.
Men med ét bliver han afbrudt.
Bilen kaster sig til venstre og vækker kammeraten, der udbryder et skrig.
“Det var ret voldsomt. Det er en ret voldsom oplevelse det der med at blive så overrasket, fordi indtil da føler du jo selv, du er i kontrol,” siger Oskar Løwenstein.
Han har haft øjnene for længe væk fra vejen, og bilens sikkerhedssystem har lige akkurat reddet venneparret fra en tur i grøften og et potentielt fatalt møde med et fyrretræ.
Sådan så det ud på de norske veje, kort før episoden indtraf.
Mange som Oskar
Oskar Løwenstein er langt fra den eneste bilist, der har lagt sit liv i hænderne på bilens skærm – det såkaldte infotainmentsystem. De nyeste tal fra Rådet for Sikker Trafik fra 2024 viser, at hver tiende dansker, der er kørt galt inden for det seneste år, brugte skærmen, da ulykken indtraf.
Norske tal bekræfter statistikken. I en undersøgelse lavet af Ipsos for Gjensidige svarer 56 procent af bilisterne med skærme i bilen, at skærmen har taget opmærksomheden i trafikken. 30 procent af dem svarer, at det har ført til en farlig eller ubehagelig situation – og knap en tredjedel af dem til en ulykke.
Selvom tallene kommer fra vores naboland, er de sammenlignelige, mener trafikforsker på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann:
“Der er ingen grund til at sige, at nordmænd og danskere er forskellige i trafikken. Vi tillægger norske undersøgelser de samme værdier,” siger han og fremhæver mentalitet, infrastruktur, biler og udstyr som eksempler.
Lisbeth Sahl Bauditz er seniorprojektleder ved Rådet for Sikker Trafik og ansvarlig for deres kampagne mod uopmærksomhed i trafikken. Hun er ikke udpræget fan af infotainmentsystemerne:
“Det er helt vanvittigt. Det er da helt skørt at sidde og kigge på det, der svarer til en kæmpe iPad midt i bilen,” siger hun.
Infotainmentsystemer bliver et større og større problem i trafikken, da det kan fjerne opmærksomheden fra vejen. Foto: Dennis Reenberg
I kampagnen søger de at oplyse om den risiko, man befinder sig i, hvis man som Oskar Løwenstein begynder at rode med skærmen:
“Når du kører bil og roder med skærmen for at indstille funktioner, går det ud over din opmærksomhed. Teknologien lokker, men du er chaufføren, og det er dit ansvar at fokusere på trafikken – ikke skærmen.”
Rådet for Sikker Trafik opfordrer derfor til, at man sætter sig grundigt ind i bilens udstyr og indstiller funktionerne, inden man begynder at køre.
Sikkerheden er knap
Oskar Løwenstein mener ikke, at en opfordring er nok til at fjerne fokus fra skærmen:
“Det kan jeg blankt afvise. Hvis muligheden for at bruge skærmen under kørsel er der, så tror jeg ikke, det er noget, som man kan lade være med. Jeg tror, at vi som mennesker søger, at tingene skal være så lette som muligt. Og det her med, at man så skal sidde inden kørsel og taste ind, hvor man skal hen eller sætte sange i kø, besværliggør det.”
Selv hvis Oskar Løwenstein havde været fortrolig med folkevognens udstyr på turen til Norge, havde det ikke gjort en stor forskel. Det svenske bilmagasin Vi Bilägere testede i 2022, hvor lang tid det tager at udføre en række funktioner i flere forskellige bilmodeller, forudsat at man på forhånd har sat sig ind i infotainmentsystemet.
Her fandt man, at en 17 år gammel Volvo med knapper og uden skærm suverænt var den hurtigste bil at udføre opgaverne i. Konklusionen var, at den mere analoge tilgang til infotainmentsystemet er den mest ansvarlige for trafiksikkerheden.
Desuden peger en britisk undersøgelse på, at brug af smarte knapfri skærme under kørsel, såsom Apple Carplay, sløver reaktionstiden mere, end hvis man kører påvirket af cannabis.
En ureguleret udvikling
Ifølge Devarajan Ramanujan, sektionsleder på afdelingen for design og produktion på Aarhus Universitet, har skærmene vundet indpas dels for at spare bilfabrikanterne penge, dels for at imødekomme efterspørgslen.
Det er nemlig billigere for fabrikanterne at erstatte knapperne med skærme, fordi de kan bruges på tværs af forskellige modeller, og produktionen kan outsources til underleverandører, der producerer skærme til forskellige apparater. Samtidig er de smarte for forbrugerne, fordi skærmenes software kan opdateres løbende.
“Selvom mange bilfabrikanter arbejder i god tro, kan vi ikke være sikre på, at alle gør. Hvis man vil holde virksomhederne ansvarlige, skal det ske gennem reguleringer.”
– Devarajan Ramanujan, ekspert i design og produktion
Slagsiden er, at funktioner man før kunne føle sig frem til uden at kigge, såsom klimaanlæg, lys og vinduesviskere, nu i nogle biler kræver øget opmærksomhed at betjene.
Devarajan Ramanujan peger på, at fabrikanterne er drevet af konkurrence, og at det vil kræve lovgivning at bremse udviklingen af de tiltagende komplicerede skærme:
“I et konkurrencemiljø etablerer branchen enten selv nogle standarder, eller også går lovgiverne ind og regulerer. Selvom mange bilfabrikanter arbejder i god tro, kan vi ikke være sikre på, at alle gør. Hvis man vil holde virksomhederne ansvarlige, skal det ske gennem reguleringer.”
FDM har øjne på problematikken. Dennis Lange, chefkonsulent for FDM, anerkender, at skærmen distraherer. De arbejder derfor for at gøre skærmene så simple som muligt:
“Skærmen og menustrukturens indretning har stor betydning for, hvor meget opmærksomhed bliver stjålet under kørsel. Vi opfordrer bilproducenter til at få lavet de her skærme så intuitive og lette at bruge som overhovedet muligt.”
Men selvom Dennis Lange mener, at producenterne har en vigtig opgave, påpeger han, at det i sidste ende er bilistens eget ansvar at bruge skærmen forsvarligt:
“Som fører af bilen, har man et stort ansvar for ikke at lade opmærksomheden vandre over på skærmen. Hvis man er uopmærksom på grund af skærmen, og man begynder at svinge imellem vognbanerne, så får man altså en bøde,” siger han og henviser til loven om uagtsom kørsel.
Moderat villighed
Rådet for Sikker Trafik tror ikke på, at man kan bremse markedsudviklingen, og derfor mener Lisbeth Sahl Bauditz ikke, at deres indsats for at fremme trafiksikkerheden er bedst tjent ved at arbejde for lovgivning på området:
“Vi kan ikke stoppe udviklingen af nye devices i biler fra Danmark alene. Regulering af infotainmentskærme kræver europæisk handling. Herhjemme fokuserer vi på adfærdsregulerende kampagner og oplysning, hvor vi kan redde flest liv.”
“Er der klar evidens for, at det forholder sig sådan her, så skal vi kigge på det. Hvis det betyder lovændring – så betyder det lovændring.”
Peter Have, transportordfører, Moderaterne
Transportordfører for Moderaterne, Peter Have, har ikke været bevidst om problematikken. Men han er villig til at gå ind i sagen, hvis uopmærksomheden bliver tilstrækkeligt belyst:
“Jeg synes, det er en fremragende ide at kigge på det. Lad mig sige det sådan; er der klar evidens for, at det forholder sig sådan her, så skal vi kigge på det. Hvis det betyder lovændring – så betyder det lovændring,” siger han og slår fast:
“Og hvis det betyder, at en bilfabrikant ikke kan få lov til at levere en bil i Danmark medmindre, at skærmen har en given begrænsning, så er det sådan, det er.”
Trods Rådet for Sikker Trafiks tilbageholdende tilgang til politisk lobbyarbejde, anser Peter Have dem for at have en vigtig rolle i et potentielt udspil.
“Når vi så skal lave regulering, så er det vigtigt, at vi tager fat i de interessenter, som har noget med det her marked at gøre, i stedet for at man bare sidder inde på Christiansborg og tror, at man som politiker ved alt. Og det kan godt være, det skulle være FDM eller Rådet for Sikker Trafik,” siger han.
Vigtig vurdering
Selvom der endnu ikke er enighed om vejen frem til at løse problemet, så er der fra europæisk side begyndt at komme handlerum til at give producenterne en gulerod ved at tænke mere sikkerhed ind i skærmene.
Euro NCAP er den øverste autoritet inden for test af biler og sikkerhedsvurderinger i EU. Fra 2026 vil organisationen kun tildele de femstjernede sikkerhedsvurderinger til de modeller, hvor de vigtigste og mest almindelige funktioner styres med knapper.
En sikkerhedsvurdering, der er vigtig for bilfabrikantens salg.
Men kravet er ikke bindende, og de mener, at EU-lovgiverne skal ændre reglerne, før man med sikkerhed kan gøre bilerne mere sikre.
Udover Euro NCAPs fokus på knapper som løsning, peger FDM, der også er en del af organisationen, på stemmekontrol som en mulig udvej, men Dennis Lange anerkender, at teknologien fortsat halter:
“Sådan noget som stemmekontrol kan være rigtig fint, men det kræver også, at stemmestyringsfunktionen fungerer, og man ikke skal sidde og skændes med systemet for at få den til at forstå,” siger han.
I videoen herunder kan du se, hvad du kan gøre for at minimere risikoen ved at bruge infotainmentsystemet, når du kører i trafikken.
Begræns før det er for sent
Tilbage i Norge går der en rum tid i vejkanten, før chokket har lagt sig i bilen, og Oskar Løwenstein er klar til at blinke ud igen. Men trods den ubehagelige oplevelse, normaliserer situationen sig.
Han har stadig stor glæde af infotainmentsystemer, når han låner en bil, men han ser ingen grund til, at skærmene overhovedet skal have chancen for at tage opmærksomheden. Han ser tværtimod en løsning i at begrænse visse funktioner, mens bilen er i bevægelse:
“Der er jo ikke nogen grund til, at jeg skal kunne sidde og fifle med lydindstillinger eller ordne ‘ambient lighting’ inde i bilen. Det skal jeg jo ikke kunne gøre, mens jeg kører.”
To år efter episoden står Oskar Løwenstein stadig med ubesvarede spørgsmål:
“Hvor langt skal vores komfort egentlig række, hvis det kan gå ud over menneskeliv? Og hvad er der reelt brug for i de her systemer? Jeg synes, det er noget, man bør tænke over.”